Julekoncert

Hvornår

december 3, 2023    
7:00 pm - 9:00 pm

Julekoncert

Søndag den 3. december kl. 19 er der julekoncert i Nexø Frikirke med Maj-Britt Vibe Dørken  og Hans Jørn Østerby.

Maj-Britt Vibe Dørken har igennem de sidste 20 år sunget i forskellige gospelkor. Hun har som korsanger optrådt med verdensstjernen Mariah Carey samt med de danske sangere Sanne Salomonsen, Mads Langer og Rasmus Walther. Hun er også kendt for sin rolle som solist og forsanger i orkestret “Himmelblå” der igennem de sidste 15 år har udgivet 3 CDer og spillet deres egne inspirerende fortolkninger af de gamle salmer rundt om i landets kirker.

Hans Jørn Østerby har optrådt i snart 40 år, både som sanger og sangskriver og som tryllekunstner, bugtaler m.m. Han har lavet et utal af kirkekoncerter og forestillinger i kirker både i Danmark og i udlandet. Han er også forfatter til bøger til både børn og voksne. Sammen laver de to en 80 minutters intens, stemningsmættet, hjertevarm julekoncert med både de kendte og elskede julesange og carols, men også med noget af det knapt så kendte. Maj-Britt er leveringsdygtig i det smukke og nænsomme, og Hans Jørn byder ind med viser og sange om julen – også når den ses fra bagsiden.

En julekoncert fremragende fremført og med stor hjertevarme.